Engblomme
Trollius europaeus
| Såtid: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Blomstring: | J | F | M | A | M | J | J | A | S | O | N | D |
Køb engblomme her
Nedenfor kan du købe engblomme i potte, som anbefales til danske haver. Produkterne stammer fra en dansk webshop, som er en af landets førende forhandlere af haveplanter.
ETYMOLOGI
Trollius er en latinisering af Engblommes tyske navn Trollblume – troldblomst. Europaeus betyder ”europæisk”.
Engblomme vil oversat til nutidsdansk være Engblomst.
På engelsk kaldes den for Globe-flower.
Svenskerne kalder den for Smörbolla. I det nordlige Sverige kaldes den også for laxblomster fordi den blomstrer samtidig med at laksen ankommer.
BOTANISK BESKRIVELSE
Europæisk Engblomme (Trollius europaeus) er en staude med en opstigende-opret vækstform. Planten danner først en bladroset af bredt ægformede, håndnervede og dybt snitdelte blade. Senere skyder de blomsterbærende stængler frem med spredtstillede blade af samme form, men med aftagende længde på stilken, jo højere bladet sidder på stænglen. Bladranden er hel, og oversiden er græsgrøn, mens undersiden er en smule lysere. Blomstringen sker i maj-juli, hvor man ser de store gule, næsten kuglerunde blomster siddeendestillet på lange stilke. Frugterne er bælgkapsler.
Rodnettet består af krybende jordstængler og trævlerødder. Planten er giftig og ædes ikke af kreaturer.
FORVEKSLING
Engblomme kan næppe forveksles med andre danske planter. De næsten lukkede, kugleformede blomster er meget karakteristiske; det er også de 5-delte, grovtakkede grundblade.
BIOTOP
Engblomme er udbredt i alle egne af det tempererede Europa, hvor den findes på lysåbne, afgræssede enge, sætere og overdrev med fugtig bund. I Danmark er den truet og på retur alle de steder, hvor den endnu vokser.
BIOLOGI
Bestøvningen kan kun foregå, når en bestemt flueart, engblommefluen (Chiastocheta sp.), er til stede. Der er et mærkeligt sammenspil mellem fluen og planten, da fluens larver æder frøene, og dermed hindrer planten i at frøformere. Så kun hanner og golde fluehunner har en gunstig effekt på bestøvningen af planten.
ANVENDELSE
Hele den friske plante, men især roden, indeholder stoffer, der virker som afføringsmiddel. Saften fra planten – påført huden – virker blodkarudvidende og varmende. I Rusland skulle planten have været brugt til at behandle forskellige sygdomme bl.a. skørbug.
REDAKTØREN MENER…
Din editor har flere gange forsøgt at dyrke engblomme fra frø – uden held. Derimod trives en plante indkøbt fra planteskolen udmærket i vores surbundsbed – selvom planten skulle trives bedst på kalkholdig bund.
Du kan købe engblomme her:
Kommentarer