Enbo galdebær

Bryonia alba

Flerårig hårdfør lian

    

Såtid:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D
Blomstring:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D
Høst:	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D

  

Højde: 2-5 meter

  

Jord: Almindelig muld

  

Spiretemperatur: 12-18°

Stratificering

Køb produkter med galdebær her

Nedenfor ses forskellige homøopatiske lægemidler, der indeholder Bryonia (tvebo galdebær):

ETYMOLOGI

Enbo henviser til at planten har såvel han- som hunblomster på samme plante, modsat Tvebo Galdebær, hvor den enkelte planter enten har han-blomster eller hun-blomster.

Galdebær kommer af at indtagelse af bærrene får galden til at flyde i form af opkast, svedeture og diarre.

Navnet Bryonia stammer fra græsk og betyder spire eller vækst, og hentyder til plantens voldsomme vækst.

Det latinske alba betyder hvid, hvilket ikke har noget at gøre med blomstens farve – som jo er gulgrøn. Derimod hentydes til den hvide mælkesaft, som kan tappes fra roden.

Enbo Galdebær kaldes også for Djævelens Majroe, et navn der sammefatter de voldsomme giftreaktioner med udseendet af den roelignende rod.

Blomsten er trods det latinske navn “alba” ikke hvid, men gulgrøn. Alba henviser til den hvide mælkesaft, der kan udvindes af roden.

BOTANISK BESKRIVELSE

Flerårig urteagtig klatreplante.

Blomsterne er regelmæssige ca. 1 cm brede. Blomsterkronen er gulgrøn, sammenvokset, dybt 5-fliget. Blomsterbægeret er sammenvokset, dybt 5-fliget. Hanblomsterne har tre støvdragere, hvor de to har to støvknapper og den sidste har en enkelt støvknap. Støvvejen på hunblomsterne er sat sammen af tre sammenvoksede frugtblade, frugtknuden er tre-kamret med en enkeltstående griffel. Blomsterstanden er i aksler, klaseformede og skærmstillede.

Bladene er vekselstillede og med stilk. Bladene håndlappede med tandede kanter; midterfligen er tydeligt længere end de andre.

Roden er opsvulmet, formet som en kålroe.

Stænglen er grenet og stift håret. Det afsluttende småblad har form som en spiralsnoet slyngtråd.

Frugten er et kugleformet sort bær med en diameter på 7-8 mm.

Enbo Galdebær klatrer med de karakteriske spiralsnoede klatretråde.

FORVEKSLING

Enbo Galdebær kan kun forveksles med Tvebo Galdebær. Enbo Galdebær kendes på at de modne bær er sorte hvor Tvebo Galdebær har røde bær. De håndlappede blade på Enbo Galdebær har en lang midterflig – På Tvebo Galdebær er fligene af samme længde.

Enbo galdebær “giver dig fingeren”. Den midterste håndflig er længere end de øvrige flige.

BIOTOP

Vækststeder: Gamle haver, mure, hegn, vejsider, affaldspladser. Prydplante, forvildet og en rest fra opdyrkning.

Planten stammer oprindeligt fra Sydeuropa. Nogle steder hvor den er indført, optræder den som invasiv – bl.a. i Nordamerika.

BIOLOGI

Hunblomsterne spinger ud før hanblomsterne – på den måde mindskes chancen for at planten selvbestøver.

Bestøves af bier og andre insekter.

Hanblomsterne blomster senere end hunblomsterne. Derfor ses ofte næsten modne frugter samtidig med at hanblomsten blomstrer. Det er en mekanisme, der delvis modvirker at planten selvbestøver.

HISTORIE

Enbo Galdebær er indført fra Sydeuropa som lægeplanter i middelalderen. Herfra er den delvis forvildet og er i dag forholdsvis sjælden og i aftagen. Men omkring nogle af vore gamle købsteder ses planten som et stationært vedvarende levn og f.eks. i Kalundborg er planten forholdsvis almindelig i såvel middelalderbyen som i de centrale dele af byen fra Sct. Jørgensbjerg over Møllebakken til arealer på begge sider af Kordilgade. Her optræder planten, som et generende ukrudt i mange af de lokale haver. Den store rod ligger typisk beskyttet af en hæk eller et buskads eller lignende, hvor slåmaskiner ikke når ind. Herfra sender den så år efter år sine lange, slyngede stængler opad – op mod en halv meter om dagen. Om vinteren visner alt det overjordiske væk. Den kan holde sig på samme sted i århundreder.

GIFTVIRKNING

Forgiftning med galdebær er ualmindelig. Men indtagelse af blot 15 bær indebærer en alvorlig risiko for børn.

Symptomerne ved indtagelse er slimhindeirritation, opkastning, mavesmerter, diarré, evt. kramper og nyrepåvirkning.

Saften fra planten kan give hudirritationer.

Ved forgiftning gives væske. Kontakt læge, hvis der er indtaget bær eller andre plantedele. Fremkald opkastning, hvis der er indtaget flere bær.

VIRKSOMME STOFFER

Hele planten, specielt rødder og bær, indeholder bl.a. glykosider, terpener og saponiner.

DYRKNING

Dyrkes nemmest fra frø. Den enkleste måde at formere planten er ved at indsamle de modne bær, som derefter spredes i hække og buskadser.

Eller så de modne bær i en kold bænk. De vil normalt spire det efterfølgende forår, og planterne kan med fordel kultiveres et år inden de plantes ud.

ANVENDELSE

Galdebær er blevet brugt som en del af folkemedicinen til at behandle f.eks. kolde lemmer og gigtsmerter.

Planten virker kraftigt afførende, sveddrivende og giver voldsomme opkast. I middelalderen ansås den for et kraftfuldt middel, til at uddrive ondskab af kroppen.

Udvortes blev den brugt mod bylder, urene sår, dødt kød, ringorm mm. Middelalderlige kilder nævner også andre anvendelser: mod epilepsi, og en tampon af roden anbragt i vagina kunne uddrive dødt foster og efterbyrden. I Rusland blev planten brugt til at provokere aborter.

Rodens hvide mælkesaft blev anset for særlig virksom. Man skar toppen af den roelignende rod ved jordoverfladen, udhulede den lidt og satte toppen på plads igen. Herefter kunne man i en periode tappe saften fra roden med en ske. Saften blev brugt mod f.eks. indvoldsorme.

Planten bruges homøopatisk til en lang række lidelser. Planten anses for at være særlig effektiv mod nyregrus og andre urinvejslidelser.

REDAKTØREN MENER…

Vi har flere eksemplarer af Enbo Galdebær i vores have. Indtil for få år siden, havde vores nabo et par mere end ti meter høje fyrretræer stående nær skellet. På vores side vokser samme sted en stor taks. Hvert år skød en til flere stængler op fra det dybe mørke under taksen, klatrerede først 3-4 meter op til toppen af taksen, videre op i fyrretræerne fortsatte væksten til imponerende 6-8 meters højde. Nu hvor fyrretræerne er fældet, er væksten mere sporadisk. Men hvert eneste år kan vi være sikre på at Enbo Galdebær finder vej til toppen af taks, kristtjørn eller bøgehæk.

Her ses forskellige homøopatiske lægemidler, der indeholder Bryonia (tvebo galdebær):