Eneste plante vi normalt støder på i denne familie er Firblad (Paris quadrifolia). Nogle forskere anerkender ikke firbladfamilien som en selvstændig familie, men henregner den under Giftliljefamilien med den latinske betegnelse Melanthiaceae.

Firblad, almindelig

Almindelig Firblad (Paris quadrifolia) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, parasolagtig vækst. Indtil 35 cm høj, ugrenet stængel med en enlig blomst i spidsen. Via udløbere kan arten danne bunddækkende tæpper.