Vorterod, almindelig

(Ranunculus ficaria)

Ranunculus ficaria

Ranunculus ficaria

Flerårig hårdfør urt
moderat giftig medicinurtmoderat giftig medicinurt  Sol - halvskyggeSol - halvskygge  Gul
Blomstring: JFMAMJJASOND
5-25 cm  
Højde: 5-25 cm
5-25 cm  
Jord: Fugtig muld

Etymologi

Navnet vorterod kommer af at plantens rødder ligner vorter.

Det latinske ficara betyder figen, og hentyder ligeledes til røddernes form.

Ranunculus betyder frø (padden) og kommer sikkert af at planterne i denne familie ofte vokser hvor der er fugtigt og derfor kan finde frøer.

Kaldes ofte for smørblomst (ligesom andre gule blomster fra ranunkelfamilien)

Botanisk beskrivelse

Almindelig Vorterod (Ranunculus ficaria) er en lav staude, som først har en grundstillet roset af blade. Bladene er runde til nyreformede med bugtet rand. Oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden lysegrøn. Senere dannes hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Blomstringen sker i april-maj, og de enkelte blomster er gule med talrige støvdragere og frugtanlæg. I bladhjørnerne dannes der yngleknopper. Yngleknopper og de vorteformede rodknolde er effektive i plantens vegetative formering -  i modsætningen til frøsætningen, som er meget svag.

Rodnettet består af små, kartoffelformede knolde og kraftige, hvide rødder. Planten visner helt bort i slutningen af maj og ses ikke resten af året.

På grund af yngleknoldene bliver arten spredt med jord på fodtøj, reskaber og maskiner, og derfor betragtes den - af nogle - som et irriterende ukrudt.

Vorterod - blomst

Vorterods blomster er gule med talrige støvdragere og frugtanlæg.



Biotop

Vorterod er hjemmehørende i Europa. Men den er også indslæbt i USA, hvor den mange steder er invasiv. Planten er almindelig vildtvoksende i Danmark.

Ses på fugtig, ofte gennemsivet, næringsrig muldbund. Vokser i parker, busketter, grøftekanter, ved vandløb og i løvskove, hvor urten ofte danner store tætte bestande. Hele bakkeskråninger kan være bevokset af Vorterod med dens klare farve. Vorterod dyrkes også i forskellige sorter i haverne.





Kortet herover viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

Historie

I Finland blev vorterod tidligere plantet på gårdspladser på herregårde og præstegårde, og den blev et symbol for hjem af overklassen.

Giftvirkning

Plantesaften føles brændende i munden. Anemonol - et af giftstofferne i vorterod - er dødelig giftig hvis det indtages i store mængder.

Virksomme stoffer

I naturmedicinen bliver vorterod brugt i salver mod hæmorroider og sår. I ældre tid også brugt mod fnat og vabler.
Planten indeholder bl.a. saponiner, protoanemonin, anemonin og vitamin C. Protoanemonin virker stærkt irriterende på hud og slimhinder, men stoffet nedbrydes ved tørring.

Anvendelse

Førhen troede man, at planten var virksom mod vorter, hæmorroider og bygkorn, fordi rødderne har lighed med udvæksterne i de tre lidelser. Safterne fra rodknoldene blev rørt i salver og brugt på hæmorroider og vorter.

Planteextrat er også blevet brugt i kosmetiske produkter, da saften skulle hæmme bakterie og svampevækst. Men denne brug kan ikke anbefales fordi extrakten virker lokalirriterende og kan fremkalde : fotodermatitis - overfølsomhed over for lys.

Vorterod indgår stadig i homeopatisk behandling af hæmeorroider hvor man benytter den i en blanding med morgenfrue og glat vejbred.

Næringsindhold

Bladene indgik førhen i forårets tilskud af frisk grønt sammen med fx grønkål, spinat og skvalderkål. Vorterod indholder store mængder c-vitamin. De helt unge rodskud er bitre, men smagens mildnes, når de er ældre; de blev tørret og malet til mel, som blev brugt som supplement til hvedemelet i brød.

De uudsprungne blomster er blevet brugt som erstatning for kapers.

I dag anbefales det dog ikke at indtage planten.

Redaktøren mener...

Hvis du har vorterod i din have, er det en god ide at nyde blomsterne som en ægte forårsbebuder fremfor at forsøge at bekæmpe planten. Blomstringen følger lige efter erantis og vintergækker og vorterod vil kun være konkurrent til få af havens planter, f.eks. anemoner. Meget kort tid efter blomstringen, ser du ikke mere til vorterod før næste sæson.

Hvis du prøver at hakke planterne væk, vil resultatet ofte være, at du spreder de mange "vorter" til et større område. Den mest effektive måde at fjerne planterne, er ved at løsne jorden omkring planten, hvorefter rødderne forsigtigt skilles fra jorden og kasseres. Det kan tage mange år at rydde et område helt for vorterod.

2 Comments