Vintergæk

(Galanthus nivalis)

Galanthus nivalis

Galanthus nivalis

Flerårigt hårdfør løg
Meget giftigMeget giftig  Halvskygge  Hvid
Blomstring: JFMAMJJASOND
10-20 cm  
Højde: 10-20 cm
10-20 cm  
Jord: Fugtig kalkholdig og næringsrig muld

Botanisk beskrivelse

Almindelig Vintergæk (Galanthus nivalis) er en flerårig, urteagtig løgplante, der danner en roset af grundstillede blade. De er linjeformede og oprette med hel rand og afrundet spids. Begge bladsider er blågrønne.

Vintergækken blomstrer i januar-marts. Blomsten sidder endestillet på en glat, hårløs stængel. Blomsten er regelmæssig og 3-tallig, men fremtræder dråbeformet. Blosterbladene er hvide med en grøn aftegning. Frugterne er kapsler med mange frø.

Rodnettet består af et lille løg med trævlede rødder. Planten danner sideløg, som bidrager til formeringen.

Næsten udsprungne knopper.

Blomsterne sidder enkeltvis endestillet på en hårløs stængel.



Forveksling

Der findes mange forskellige hybrider af vintergæk i dyrkning, og herunder er nogle af de almindeligste nævnt:

Tyrkisk Vintergæk (G. elwesii) har tydeligt bredere (10-30 mm) blade, og det ene af de to løvblade er foldet ind i det andet. Blosterbladene er større. Meget tidligt blomstrende.

Foldet Vintergæk (G. plicatus) har ombøjet bladrand på løvbladene og en grøn plet på de indre blosterblade nær spidsen.

Kaukasisk Vintergæk (G. woronowii) har skinnende gulgrønne blade med brede, butte, hætteformede spidser.

Arter af slægten Hvidblomme (Leucojum) er kraftigere i væksten med bredere blade - og kan i øvrigt kendes fra slægten Vintergæk på, at alle 6 blosterblade er lige lange og kronen regelmæssigt mere eller mindre klokkeformet. Der er bl.a. Dorothea-Lilje (L. vernum), som blomstrer marts-april, og Sommer-Hvidblomme (L. aestivum), som blomstrer maj-juni. Begge kan træffes forvildet.

Biotop

Almindelig Vintergæk hører hjemme i de centraleuropæiske løvskove, hvor den foretrækker vedvarende fugtige, let skyggede voksesteder med højt kalk- og næringsindhold i jorden. Den naturaliseres let andre steder i verden, hvor der findes skyggefulde bevoksninger på beskyttede steder. I Danmark findes den ofte i haver, parker, krat og bynære skove.





Kortet herover viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund af vintergæk i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

Myter og fortællinger

Det er blevet foreslået at vintergæk forekommer i Homers Odysseen som den mystiske plante, Moly, som Hermes giver til Odysseus som beskyttelse mod Kirkes troldom.

Virksomme stoffer

Vintergækker indeholder galantamin, et aktivt stof, der virker som anticholinesterase. Galantamin forekommer også i påskeliljer og andre Amaryllidaceae-planter og er blevet foreslået til behandling af Alzheimers.

Vintergækker indeholder også et aktivt lectin eller agglutinin benævnt GNA (for Galanthus nivalis agglutinin. På grund af lectinernes aktivitet som pesticider, er fødemidler blevet genetisk modificeret med GNA-genet, bl.a. kartofler. I 1998 sagde Arpad Pusztai, en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs". Disse bemærkninger startede Pusztai-affæren om genetisk modificerede fødemidler.

Anvendelse

Vintergæk anvendes som prydplante, snitblomst og til gækkebreve. Den har også været benyttet i folkemedicinen. Som biplante er den nyttig på grund af sin tidlige blomstring. Den giver en del nektar, men kun lidt pollen.

Skriv en kommentar