Skovranke, almindelig

(Clematis vitalba)

Clematis vitalba

Clematis vitalba

Flerårig hårdfør lian
Moderat giftig  Halvskygge  Hvid
Blomstring: JFMAMJJASOND
1,5-10 meter  
Højde: 1,5-10 meter
1,5-10 meter  
Jord: Muld

Etymologi

Det latinske slægtsnavn "Clematis" er afledt af "klema" = "skud", "vinranke".

Det danske navn "Skovranke" må siges at være selvforklarende. I daglig tale anvendes oftest "Klematis"

Botanisk beskrivelse

Almindelig Skovranke er en løvfældende og mere eller mindre forveddet lian med en klatrende vækst og spinkle grene.

Barken er først lysegrøn og svagt furet. Senere bliver den kantet og furet. Ældre grene får efterhånden en gråbrun bark, der spaltes og falder af i lange strimler.

Knopperne sidder modsat og er lysegrå, kuglerunde og løst opbyggede.

Bladene er uligefinnede med 1-3 (hyppigst 2) par småblade og 1 endestillet småblad. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Planten klatrer ved hjælp af bladstilkene.

Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder de ca. to centimeter brede, velduftende blomsterne samlet i kvaste, der kan være både ende- og sidestillede. De enkelte blomster er regelmæssige med 4 forholdsvis store hvide blosterblade og talrige støvdragere.

Frugterne er nødder på to-tre millimeter, med lange, sølvhvide frøhaler.

Forveksling

Almindelig skovranke kan forveksles med andre arter af skovranke, hvoraf flere dyrkes:

Staude-Klematis, der ret hyppigt ses som kulturlevn og forvildet fra dyrkning, har utakkede småblade med kileformet grund.

Guld-Klematis har spidse, citrongule blosterblade og smalle, spidse, grovtakkede småblade.

Biotop

Almindelig Skovranke har sin naturlige udbredelse i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark er den naturaliseret i bynære skovområder på Øerne og i Østjylland. Den foretrækker et voksested i halvskygge med en fugtig og næringsrig muldbund.





Kortet herover viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund af Almindelig skovranke i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

Biologi

Blomsterne indeholder meget nektar og bestøves af insekter. Frugterne, der er nødder, spredes med vinden, ved at støvfanget danner et trådformet dun, som kan bære det modne frø langt omkring.

Giftvirkning

Den flygtige olie, protoanemonin, har lokalirriterende egenskaber. Indtagelse af større mængder er usandsynlig, da planten har en skarp smag. Kontakt med planten kan give hudbesvær.

Symptomer
Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, øget spytproduktion, blæredannelse, opkastning, mavesmerter, diarré. Evt. almen påvirkning. Kontakt med plantesaften kan give kraftig øjen- og hudreaktion.

Forholdsregler
Giv væske. Afvask huden med sæbe og vand. Skyl øjnene i mindst 5 minutter. Ved udtalte symptomer, kontakt læge.

Virksomme stoffer

Planten indeholder bl.a. protoanemonin, også kaldet anemonol eller ranunculol. Det er en gift, som findes i alle planterne i ranunkelfamilien.

 

Skriv en kommentar