Høst-tidløs

(Colchicum autumnale)

Colchicum autumnale

Colchicum autumnale

Hårfør staude
Dødelig giftig medicinurtDødelig giftig medicinurtDødelig giftig medicinurtDødelig giftig medicinurt  Sol-halvskyggeSol-halvskygge  violet
Blomstring: JFMAMJJASOND
20-30 cm  
Højde: 20-30 cm
20-30 cm  
Jord: Fugtig næringsrig muld

Etymologi

Høst-tidløs har flere øgenavne - Hermes finger pga. blomsterknoppernes lange form. Hermes var bl.a. gud for tyvene.

Nøgen Jomfru og - mindre flatterende - Nøgen Hore, skyldes at blomsterne står helt nøgne. Bladene ses kun om foråret og er for længst visnet bort når tidløs blomster i efteråret.

Botanisk beskrivelse

Høst-Tidløs (Colchicum autumnale) hører til liljefamilien. Det er en staude med en spinkel, tueformet vækst. Bladene danner en grundstillet roset, der kommer frem om foråret sammen med frøkapslerne. Bladene er smalt lancetformede og ca. 40 cm lange med hel rand og parallelle ribber. Begge bladsider er lysegrønne. Blomstringen sker september-oktober, når bladene for længst er visnet væk. På det tidspunkt skyder der 1-3 blomster frem. De er regelmæssige med seks lysviolette blosterblade. Frugtknuden ligger skjult i jorden indtil foråret. Da ser man kapslerne skyde grønne op af jorden, modnes og blive brune, så de mange frø kan spredes.

Rodnettet består af den brunskællede stængelknold og et trævlet rodsystem.

Forveksling

Om efteråret kan blomsterne forveksles med efterårskrokus. I foråret ligner bladene ramsløg - og da ramsløg bruges i det moderne Nordiske køkken, kan fejltagelser blive fatale. Men tidløs mangler løglugten, som er så karakteristisk for ramsløg. Og derfor er det let at kende forskel, hvis lugtesansen tages til hjælp.

Biotop

Høst-Tidløs stammer oprindeligt fra Mellemøsten og Sydøsteuropa, men har bredt sig til store områder af Syd-, Central- og Vesteuropa. Derimod findes den kun dyrket i Nordeuropa. Den foretrækker lysåbne eller letskyggede voksesteder med en fugtig og næringsrig bund i enge eller på skråninger, hvor der er læ og varmt.





Kortet herover viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

Giftvirkning

Colchicin har omtrendt samme virkning som arsenik. Symptomerne viser sig efter et par timer som tørst, opkastning og kvalme. En til to dage efter følger blodig diarre og åndenød. Ved svære forgiftninger vil døden indtræffe efter et par dage.

Selvom plantedelene tørres, bevares giften i plantedelene. Det gør, at i områder hvor tidløs vokser vildt, kan kvæg og kreaturer blive forgiftet, hvis de bliver fodret med hø, der indeholder rester af planten.

Virksomme stoffer

Planten er meget giftig. Alle dele af planten indeholder alkaloidet colchicin, koncentrationen af giftstoffet er størst i knold og frø. Mængden svinger med årstiden, og den er størst om foråret.

Anvendelse

Plantegiften, colchicin, finder trods dens giftighed, en snæver anvendelse i den konventionelle medicin. Stoffet bruges i medicin mod urinsyregigt og i medicin til patienter med sygdommen "Familiær middelhavsfeber".

Desuden bruges colchicin i arbejdet med forædling af planter.

Medicin hvori indgår et stof som ligner colchicin meget, har i dyreforsøg vist lovende resultater i behandling af flere typer cancer.

Redaktøren mener...

Din editor har i perioder lidt af urinsyregigt og der for blevet behandlet med lægeordineret colchicin - med god virkning. Når et udbrud er under opsejling, har nogle dages behandling med pillerne stoppet angrebet.

Skriv en kommentar