Hjulkrone

(Borago officinalis)

Borago_officinalis

Borago officinalis

Et-årig
Medicinurt - Spiselig med forbehold - kan være sundhedskadeligMedicinurt - Spiselig med forbehold - kan være sundhedskadeligMedicinurt - Spiselig med forbehold - kan være sundhedskadelig  Sol til halvskyggeSol til halvskygge  Himmelblå
Såtid: JFMAMJJASOND
Blomstring: JFMAMJJASOND
Høst: JFMAMJJASOND
40-60 cm  
Højde: 40-60 cm
40-60 cm  
Jord: Muld
ca. 14 dage  
Spiretid: ca. 14 dage
15-18  
Spiretemperatur: 15-18°

Etymologi

Nogle forfattere mener at navnet Borago er en fejlskrivning af det latinske Corago som betyder hjertestyrkende. Officinalis henviser til at planten er brugt som lægeurt

Botanisk beskrivelse

Hjulkrone er en 20-60 cm høj, kraftig urt hørende til rubladsfamilien.

Planten har en forgrenet og opret vækst. Stænglen er rund eller let furet i tværsnit, og den er tæt besat med børsteagtige hår. Planten danner først en grundstillet roset, og derfra skyder stængelen til vejrs. Den bærer spredte blade, som er lancet- til ægformede, helrandede og tæt besat med børstehår. Oversiden er egentlig mørkegrøn, men den ser grågrøn ud på grund af hårbeklædningen. Undersiden af bladene er lyst grågrøn. Planten lugter og smager af agurk.

Blomstringen strækker sig fra maj til ind i oktober. Blomsterne sidder nikkende i halvskærmformede kvaster, og de enkelte blomster er regelmæssige, 5-tallige og hjulformet udspærrede med himmelblå 15-25 mm brede kronblade med hvide svælgskæl. Støvblade udragende med mørke knapper. Bægeret er dybt fliget. Frugterne er spaltefrugter med rynkede, nødagtige delfrugter.

Kronbladenes farve er afhængig af pH i omgivelserne: røde under syrepåvirkning, men blå under basiske forhold. Blomsterne skifter farve mod rød efter befrugtningen.

Hjulkrone findes også i en hvid variant, Borago alba.

Rodnettet er kraftig med en dybtgående pælerod.

Hjulkrone stængel

Stænglen er tæt besat med hvasse hår.



Hjulkrone frøstand

Frugterne er spaltefrugter - fire for hver blomst.



Forveksling

Når den blomstrer kan hjulkrone ikke forveksles med andre planter. Men inden blomstringen danner bladene en rosetlignende krans, som kan forveksles med andre planter, der har æggeformede blade i krans -  f.eks. kartebolle og fingerbøl. Ingen af de planter, den kan forveksles med, lugter og smager af agurk - et kendetegn der ligesom den hvasse behåring er karakteristisk for hjulkrone.

Hjulkrone roset

Hjulkrone kan ofte kendes på at bladstiklene er behårede ved basis.



Biotop

Arten hører oprindelig hjemme i Palæstina, Syrien og det sydøstlige Tyrkiet, men den er spredt med dyrkning og naturaliseret i mange egne med subtropisk klima. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med tør, veldrænet jord, men trives også godt på lidt tungere jord i halvskygge.

I Danmark er planten er oftest dyrket, men findes forvildet hist og her i gamle haver, ruderater og lignende.





Kortet viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

 

Historie

Siden oldtiden er hjulkrone blevet anvendt som medicin.  I det 7. århundrede skrev dagbogsforfatteren John Evelin, at hjulkrone havde en god effekt mod hypokondri og planten virkede stimulerende på studerende.

I 1597 skrev John Gerhard at saften styrker hjertet, modvirker melankoli og dæmper et vildt temperament. Han skriver tillige: "I borrage, bring always corrage".

Traditionen siger at blade og frø fra hjulkrone øger mængden af mælk hos ammende mødre.

Hjulkrone plante

Hjulkrones blå blomster lyser op i havens bede, når den rammes af aftensolen.



Virksomme stoffer

Planten indeholder slim- og garvestoffer, GLA og pyrrolizidin-alkaloider.

Slimstofferne gør at udtræk har en blødgørende virkning hvilket giver lindring ved luftvejssygdomme.

GLA, gamma-linolensyre, er et stof der oprindeligt blev udvundet fra frøene i planten natlys. Stoffet tilskrives en mængde gode og helbredende egenskaber ved forskellige lidelser som for eksempel præmenstruelt syndrom, gigt, eksem og forskellige kroniske hudlidelser.

De mest kontroversielle stoffer er pyrrolizidin-alkaloiderne. Stofferne i denne gruppe er kendt for at være leverskadende og kræftfremmende. Af samme grund er det i nogle lande forbudt at anvende planten til invortes brug. Det gælder dog ikke GLA-olien, som ikke skulle indeholde giftstofferne.

Pyrrolizidin-alkaloiderne findes også i planten vårbrandbæger, som er kendt for at kunne forgifte græssende dyr, og specielt heste er meget følsomme over for giften.

Ifølge Helsenyt, er der to typer af Pyrrolizidin-alkaloider - mættede og umættede. De mættede betragtes som uskadelige, og det er primært denne type der er fundet i blomsten og i koldpresset borago-olie (meget små mængder). I rafineret borago-olie er der ingen spor af Pyrrolizidin-alkaloider.

Derimod er der fundet umættede Pyrrolizidin-alkaloider i bladene.

 

Hjulkrone nærbillede af frø

Frøet er furet.



Videnskabelige undersøgelser

Der refereres ofte til to 24 ugers undersøgelser, Annals of Internal Medicine (1993, 199/9) og British Journal of Rheumatology (1994, 33/9), som begge konkluderer at GLA har en virkning på gigtpatienter.

Et studie, Seminars in Arthritis and Rheumatism (1995, 25/2), hvor al tilgængeligt videnskabeligt materiale om brugen af planteolier til modvirkning af gigtsygdomme, konkluderer:

A small number of studies suggest that GLA is effective treatment for RA patients. Further controlled studies of its use in RA seem warranted.

Der er altså noget der tyder på at GLA hjælper mod ulemperne ved leddegigt, men der er behov for yderligere studier. Deuden gør de opmærksom på at det er vanskeligt at sammenholde de forskellige undersøgelser, da undersøgelsernes præmisser er forskellige og i nogle tilfælde ikke beskrevet.

Dyrkning

Hjulkrone sås i foråret på blivestedet. Hvis planten trives og får lov til at sætte frø, vil den selvså året efter. Derfor vil nogen betragte den som ukrudt. Det er dog noget af det nemmeste ukrudt at håndtere - små planter kan nemt klares med et hakkejern, og de store planter trækkes let op efter et regnvejr, hvor jorden er blød.

Blomster og frø modner over forholdsvis lang tid, startende fra bunden af kvasten. Da frøene tillige falder af planten straks de er modne, kan det være besværligt at samle frøene.

Hjulkrone blomst

Blomsterne skifter farve efter bestøvning.



Anvendelse

Fra planten anvendes de overjordiske dele: blade, blomster og frø.

Blomsterne bruges til at pynte salater, punch, deserter og andre retter, hvor det ser godt ud med lidt naturligt blåt.

De helt unge blade har en  intens smag af østers og er meget lækre i salater.

De unge blade er anvendt i supper og spist syltede.

Frøene bruges til at udvinde GLA-holdig olie, som forebygger hjertekarsygdom.

Planten siges at være en god naboplante til bælgplanter, kål, spinat og jordbær. Tomater der vokser som nabo til tomater skulle få en bedre smag og være mindre modtagelig for skadedyr.

Hjulkrone spirer nemt og vokser hurtigt, så den er en god plante til grøngødning og til at skygge for andet ukrudt. Det kan udnyttes til at holde bede fri for ukrudt, medens det venter på blivende planter.

Varmt udtræk virker sveddrivende og er et godt middel ved forkølelse og influenca - udtrækket virker mod hoste.

Saft, omslag og varme udtræk kan bruges til behandling af øm og betændt hud.

Bladene har en vanddrivende effekt .

Hjulkrone frø

Frøene modner uens og er derfor besværlige at indsamle.



Næringsindhold

 Næringsindhold pr. 100 g

 Energifordeling 

 Energi 

 88 kJ 

 I varen 

 A.D.T 

 Protein 

 1,8 g 

 28% 

 mindst 10% 

 Kulhydrat 

 3,1 g 

 48% 

 ca. 60% 

 Fedt 

 0,7 g 

 24% 

 højst 30% 

 Kostfibre 

 - 

 

ca. 30 g 

Vand 

93 g 
 

 

 

 

Opskrifter

Bladene kan bruges i suppe, som gemyse eller i kolde sauces. Blomsterne bruges ofte som pynt i salater.

Pluk friske hjulkroneblade og brug dem i sandwich eller i salater i steder almindelige salatblade. Den mælkede søde agurkesmag og de sprøde blade gør dem lækre at spise rå.

Hak friske hjulkrone blade og rør dem i flødeost  som et unikt og forfriskende pålæg Eller bland de hakkede blade i yoghurt hvilket giver et lækkert mellemmåltid.

Hjulkroner smager godt candiserede.

Blancher friske stilke, hak dem fint, og blend dem i supper eller gryderetter.

Spanierne dypper hjulkronestængler i dej og steger dem. Et fint indslag, når du serverer tapas.

 

 

Agurkesalat med hjulkrone og dild
Til 4–6 personer

4 agurker
Et stort bundt dild
1 dl hjulkroneblomster – kun det blå!

4 spsk. sherryeddike
1 spsk. sukker
2 tsk. salt
1 tsk. knust, sort peber

Skræl agurkerne, flæk dem og skær dem i tykke, skrå skiver.

Vend dem i en skål med resten af ingredienserne minus blomsterne, og lad det trække en halv time. Drys med blomsterne lige inden serveringen.

Hvis kernerne er meget store, er det måske på sin plads at skrabe dem ud, før man skærer i skiver, men almindeligvis er det fint at beholde dem i. Til gengæld er det vigtigt for konsistensen at skrælle agurkerne.

6 Comments