Firblad, almindelig

(Paris quadrifolia)

Paris quadrifolia

Paris quadrifolia

Flerårig hårdfør urt
Meget giftigMeget giftig  Halvskygge  Gulgrøn
Blomstring: JFMAMJJASOND
Høst: JFMAMJJASOND
15-35 cm  
Højde: 15-35 cm
15-35 cm  
Jord: Fugtig næringsrig muld

Etymologi

Paris er latin og betyder ens eller par. Quadrifolia er ligeledes latin og betyder fire blade. Altså: fire ens blade - firblad på dansk.

Botanisk beskrivelse

Almindelig Firblad (Paris quadrifolia) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, parasolagtig vækst. Indtil 35 cm høj, ugrenet stængel med en enlig blomst i spidsen. Via udløbere kan arten danne bunddækkende tæpper.

Nogle cm under blomsten sidder i reglen 4 (sjældnere 2, 3 eller 5-flere) blade, som er helt eller næsten kransstillede. Bladene er bredt elliptiske til omvendt ægformede med hel rand og med grenede strenge. Oversiden er græsgrøn med let rynket overflade og ganske fin behåring, mens undersiden kun er en smule lysere.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder den enlige, endestillede blomst hævet over bladkransen.

Blomsten er regelmæssig 4-tallig med 8 spidse og gulgrønne blosterblade i to kranse. og 1 griffel, som har 4 smalle støvfang. Frugten er et mørkeblåt- blåsort kugleformet bær med fire rum og mange frø.

Som regel er der 4 blade, men andre antal forekommer.

Rodnettet består af krybende jordstængler og trævlede rødder. Hele planten, men især bærret, er giftig. Det skyldes et indhold af giftige steroidsaponiner og glykosiderne paridin, paristyphnin og pennogenin.

 

Forveksling

Det er ikke muligt at forveksle Firblad med andre danske planter.

Biotop

Arten er udbredt i Kaukasus, Sibirien og det meste af Europa. Den er temmelig almindelig på Øerne, Bornholm, i Øst- og Sydøstjylland og sjælden i resten af Danmark.. Den foretrækker rig muldbund i fugtige og næringsrige voksesteder under let skyggede aske,  ege- og bøgeskove i floddale eller i bjergskove. Firblad er især karakteristisk for askeskov.





Kortet herover viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

Biologi

En flerårig urt med vandret jordstængel, som hvert år sender et skud med blade og blomst op over jordoverfladen. Skuddet dannes i hjørnet af et lille skælagtigt lavblad på jordstænglen, hvis endeknop fortsætter væksten, samtidigt med at jordstænglen dør bagtil, så planten ”vandrer” hen igennem skovbunden. Jordstænglen kan grene sig, og planten står ofte i mindre bestande.

Blomsterne er først hunlige og mangler honning; de udsender en ådselagtig lugt og bestøves af ådselfluer, spyfluer mv., der tiltrækkes af lugten; selvbestøvning forekommer, da støvfangene ikke er visne, før støvknapperne åbner sig. Frøene spredes af dyr og fugle, for hvem frugten ikke er giftig.

Historie

Tidligere brugt som lægeplante - bladene anvendtes på sår og bærrene som middel mod pest.

Virksomme stoffer

Rodstokken og bærret indeholder saponiner, især paristyfnin, der spaltes til paridin. Stoffet optages i tarmen og fremkalder kvalme, opkastninger, kolik og tarm- og blæreubehag.

Giften kan være dødelig for dyr- For mennesker er den sjælden så farlig p.gr. af bærrenes grimme smag.

Skriv en kommentar