Almindelig syre

(Rumex acetosa)

Rumex acetosa

Rumex acetosa

Flerårig urt
Spiselig med forbehold, medicinalurt, kan være sundhedsskadelig.Spiselig med forbehold, medicinalurt, kan være sundhedsskadelig.Spiselig med forbehold, medicinalurt, kan være sundhedsskadelig.  Sol - halvskyggeSol - halvskygge  Rød
Såtid: JFMAMJJASOND
Blomstring: JFMAMJJASOND
Høst: JFMAMJJASOND
50-80 cm  
Højde: 50-80 cm
50-80 cm  
Jord: Muld
27-35 dage  
Spiretid: 27-35 dage
15-20  
Spiretemperatur: 15-20°

Etymologi

Artsnavnet acetosa kommer fra det latinske acetosus , som betyder sur eller syrlig, og peger på bladenes syrlige smag. Det danske navn har samme betydning.

Botanisk beskrivelse

Almindelig syre (Rumex acetosa) er en 40-80 cm høj vildtvoksende urt af Skræppeslægten. Almindelig syre er tvebo, og hvis du ønsker frø fra planterne, skal du have såvel han- som hunplanter for at frøsætningen skal lykkes.

Dens uanseelige grønne til rødlige blomster sidder i en smal, åben top med oprette, få-eller ugrenede sidegrene.  Den blomstrer i maj-juni-juli. Stilken kan blive op mod en meter høj. De forholdsvis brede blade er æg-lancet formede med en pileformet grund med nedadrettede flige. Bladene er normalt omkring to til tre gange længere end de er brede, og de smager surt - som skovsyre.

Blomsterstand

Blomsterne sidder i en top med oprette, få-eller ugrenede sidegrene.



Forveksling

Almindelig syre kan forveksles med nogle af de nære slægtninge i skræppe-slægten. Dusk-skræppe har udadrettede flige på grundbladene og blomsterstanden er rigt grenet. De andre skræpper smager ikke lige så surt som almindelig syre og dusk-skræppe.

Der findes flere dyrkede varianter. Bl.a. en fransk syre, Rumex scultatus, som er mere velsmagende end den almindelige havesyre. Kaldes på engelsk for Buckler leaved sorrel eller Buckler’s sorrel.

Almindelig syre, blad

Bladene er æg-lancetformede med pilformet grund med nedadrettede flige.



Biotop

Planten er almindelig langs vejkanter, i krat, på enge, skrænter og marker. Planten trives i de fleste jordtyper, blot jorden ikke bliver for tør. Den er særdeles tolerant, når det gælder pH-værdi. Den vokser fint på såvel meget sur, let basisk og neutrale jorder. Vokser i sol til halvskygge.




Kortet viser hvor brugerne af websitet "Fugle og natur" har rapporteret fund i naturen. Fugle og natur er Danmarks største naturhjemmeside.

Biologi

Almindlig syre er tvebo med han- og hunblomstrer på separate individer. Blomsterne vindbestøves. Planten er værdsat af kvæg, heste og vildt. Der er adskillige larver af sommerfugle og natsværmere som lever på almindelig syre, bl.a. larver af syremåleren.

Almindelig syre - frugt

Frugt af almindelig syre.



Historie

Almindelig syre og forskellige havevarianter er blevet dyrket i umindelige tider. Planterne er brugt i salater og supper og som medicinurter. Fra mange egne af verden kender man madopskrifter, hvor syre er en væsentlig ingrediens.

Som medicinurt er syre blevet brugt mod feber, skørbug, gulsot, nyresten, ringorme og kløende, irriteret hud.

I dag fraråder man folk med tendens til nyresten eller andre nyreproblemer at spise Almindelig Syre og andre planter med stort oxalsyreindhold, da det øger risikoen for at udvikle nyresten.

For folkene i de cirkumpolare egne, inuitter, eskimoer, samer og indianere er almindelig syre og dens nære slægtninge, rødknæ og fjeldsyre, vigtige ingredienser i den traditionelle føde. F.eks. blandes bladene med mælk og fedt og hældes i rensdyr- eller sælmaver. Efter en gæringsperiode, kan substansen fryses og spises hele vinteren.

Det samme gælder mange af de slaviske folkeslag, som ligeledes har mange retter, specielt supper, som er baseret på almindelig syre og dyrkede varianter.

Giftvirkning

Planten indeholder oxalsyre, der betragtes som giftig ved indtagelse i større mængde. Du skal derfor tage de samme forholdsregler som med rabarber og spinat: Spis med måde og undgå planten hvis du er gravid eller har nyreproblemer.

Virksomme stoffer

Planten indeholder forskellige beskyttende kemikalier:
Flavonoider: Catechin, Epicatechin, Proanthocyanidin
Tanniner: Parameritannin
Andre: Vinsyre, Anthraquinone, Oxalate

Dyrkning

Det er let at dyrke Almindelig syre og da den er flerårig, kan man nøjes med at så én gang, hvorefter man hvert efterår udvælger planterne med de pæneste blade, deler planterne, og planter dem med jordklump i en mistbænk eller en kasse i et drivhus. Ganske få planter sikrer at du kan høste friske blade vinteren igennem. Planten kan overleve de groveste forsømmelser fra gartnerens side - når den er etableret, kan den nemt klare konkurrencen med havens ukrudt.

Når syren begynder at blomstre, stopper produktionen af brugbare blade. Men hvis du skærer blomsterstandene ned, kan du fremme en kontinuerlig dannelse af blade. Nogle af de navngivne varieteter, der sælges som "havesyre", udvikler flere blade og er mindre tilbøjelige til at gå i frø. Det gælder f.eks. 'Blonde de Lyon'.

Frø sås i foråret på voksestedet. Der går ca. 8 uger fra såtidspunktet til de første blade kan høstes.

Planterne kan deles nårsomhelst, men de etablerer sig mest effektivt, hvis de bliver delt og omplantet i foråret. Rodklumperne deles med en spade eller en kniv. Der skal være friske skud på rodstykkerne. Store stykker kan plantes direkte, medens små stykker med fordel kan startes pottet i mistbænk eller drivhus. 

Anvendelse

Almindelig syre er blevet brugt i stuvninger, supper og salater. Knuste blade er blevet brugt på sår, og hele planten er blevet spist som overlevelseskost.

Planten bruges til indfarvning af garn: Roden giver en mørk grønbrun eller mørk grå farve. Blade og stængler giver olivengrøn.

Saft fra planten kan bruges til at polere bambus og kurvemøbler samt til at pudse sølvtøj.

Gammeldags fyldepenneblæk (ikke kuglepenneblæk)ckan fjernes med plantesaften.

Saften kan også bruges til at få mælk til at koagulere.

Saften er god til at behandle svien og kløe efter insektbid og brændenælder.

Næringsindhold

Planten indeholder omkring 50-60 mg c-vitamin pr. 100 g friske blade. Indholdet varierer en del med årstiden. Det er ikke hvad man vil betegne som en rig c-vitaminkilde, men heller ikke ringe. Det svarer nogenlunde til indholdet i jordbær og er kun det halve af indholdet i persille. De bedste c-vitaminkilder som f.eks. solbær og hyben indeholder henholdsvis 5 og 50 gange mere c-vitamin pr. 100g.

Opskrifter

Almindelig syre bruges primært som føde. Såvel blade, blomster, frø og sjældnere roden kan spises. Ofte spises syren frisk som tilskud til salater eller som grønt drys - hvilket også er den lækreste brug. Men der er også mange retter hvor syren koges. Den kan også tørres til senere brug, men såvel kogt som tørret mistes den friske syrlige smag.

Syre kan erstatte rabarber og spinat i de fleste opskrifter.

Syre-suppe
½ liter revne blade
1 liter vand

Koges i 20 min og serveres med croutoner og hakket hårdkogt æg.

Inuit-syre
Hak bladene og kog dem med ganske lidt vand, indtil konsistensen er som stuvet spinat. Pak i en plastpose (eller bedre en rensdyrmave). Det skal stå og syrne ved 10-15 graders varme i to uger. Herefter fryses syren ned, så den kan spises lidt efter lidt i løbet af vinteren.

Syre-kompot med fløde
Hak de friske blade og drys sukker eller farin samt vaniljesukker. Massen vendes i pisket fløde og serveres straks.

Syre med citron og fløde
Syrebladene dryppes med citronsaft og blandes med pisket fløde. Smager himmelsk.

Råkost med syre
250 g groft hakkede syreblade blandes med 50 g blåbær, 200 g æbler, saft af en halv citron, to spiseskefulde sukker og 50 g yoghurt.

Gompa (Samisk ret)
Grøntsager, herunder syre, koges i lidt vand til en purre. Derefter iblandes rensdyrmælk, som henstår til massen er syrnet. Samerne gemte ofte gompaen frosset på fjeldet, som mad-depoter til brug om vinteren og det tidlige forår.

Grøn borscht (schav)
Grøntsager skåret i tern koges med bouillon. Hakkede syreblade iblandes til sidst, og gives et hurtigt opkog. Serveres med pocherede æg, creme fraiche og groft brød.

Suppe med syreblomster
Tilbered suppen med forhåndenværende grøntsager og bouillon. Tilsæt de hakkede syreblomster umiddelbart inden serveringen.

Uldfarve
Almindelig syre kan bruges til at farve uldgarn olivengrønt. Der går et 500 g friske blade til farvning af 100 g garn. Vandet koges i en jerngryde med 5 liter vand i 2 timer. Væsken sies og garnet lægges i vandet i ca. 2 timer. Vandet må ikke komme over 90 grader, når garnet er i gryden. Til slut vaskes garnet og skylles med rigeligt vand. Jerngryden er vigtig, da jernet i gryden går i kemisk forbindelse med farvevæsken og dermed bidrager den til farvens holdbarhed.

Skriv en kommentar